Knogleskørhed
Knogleskørhed – også kaldet osteoporose – rammer hver 3. kvinde og hver 8. mand og anses som en ’usynlig sygdom’, idet den typisk først opdages efter et knoglebrud, f.eks. i hoften eller i ryggen
Osteoporose
Knogleskørhed – også kaldet osteoporose – rammer hver 3. kvinde og hver 8. mand og anses som en ’usynlig sygdom’, idet den typisk først opdages efter et knoglebrud, f.eks. i hoften eller i ryggen. Man regner med, at ca. 400.000 danskere har knogleskørhed, og heraf er kun 60.000 udredt og i behandling. Knogleskørhed skyldes, at mængden og styrken af knoglevævet er nedsat.
Risikofaktorer:
- Arvelig disposition (osteoporose hos forældre, søskende eller børn)
- Lav kropsvægt
- Tidligere brud ved mindre uheld eller spontant
- Overgangsalder før 45 år
- Lav fysisk aktivitet
- Lav indtagelse af kalcium og D-vitamin
- Rygning
- Stort alkoholforbrug
- Behandling med Prednison eller lignende præparat som tablet (mere end 5 mg dagligt i 3 mdr. eller længere)
- Osteogenesis Imperfecta
- Andre sygdomme, der øger risikoen for osteoporose: forhøjet stofskifte, øget biskjoldbruskkirtel funktion, nyresygdomme, anorexia nervosa og visse bindevævs- og blodsygdomme
- Mistænker du selv denne sygdom kan vi henvise til en dexascanning.
Er du allerede osteoporosepatient
Er du allerede osteoporosepatient og får medicin, tilbydes årlig kontrol. Her undersøger vi dig og sammenligner dine scanningsresultater.
Den videre medicin planlægges og der aftales årstal for ny scanning.